Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier

Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier

Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier.

Et bredt flertal i folketinget har bakket op om at det endelig skal være tilladt at bruge små motoriserede køretøjer på offentlige stier. En af begrundelserne er, at kombinationen af de motoriserede køretøjer og den offentlige transport, kan være et bedre alternativ for borgere der ellers normalt ville have valgt bilen.

 

Fakta om forsøgsordningen:
Fælles for el-løbehjul og selvbalancerende køretøjer (f.eks. segboards, uniwheels og motoriserede skateboards) er:

  • at kørslen skal foregå på cykelstien. (Dog må man på de selvbalancerende køretøjer køre på vejen i tæt bebyggede områder med max hastighed på 50 km/t, hvis der ikke er anlagt cykelsti.)

  • køretøjet må maksimalt køre 20 kilometer/timen ved egen kraft.

  • Der gælder samme krav til lygter og reflekser, som der gør til cykler. Dog skal lygterne altid være tændt under kørsel – også uden for lygtetændingstiden.

  • De er underlagt færdselslovens almindelige agtsomhedskrav og regler om, at man i trafikken skal tilpasse hastigheden til forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed.

  • Førere af små motoriserede køretøjer skal være fyldt 15 år.

  • Små motoriserede køretøjer må dog føres af personer under 15 år, hvis kørslen sker under ledsagelse og kontrol af en myndig person, eller hvis kørslen kun finder sted på skiltede lege- og opholdsområder.

  • Færdselslovens bestemmelser om spirituspåvirkning og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom med videre gælder også for førere af små motoriserede køretøjer.

  • Færdselslovens bestemmelser om forsikringspligt gælder for udlejningskøretøjer. Der er omvendt ikke forsikringspligt for køretøjer, der er privatejede.

Fakta:

Når du færdes på løbehjul, rulleskøjter og skateboard, uden motor vel at mærke, er du efter færdselsloven at betragte som fodgænger, og skal derfor færdes på fortov, gangsti eller rabat.

Du kan få en bøde for at bruge smartwatch i bilen!

Du kan få en bøde for at bruge smartwatch i bilen!

Du kan snart få bøde for brug af SmartWatch i bilen

I slutningen af 2018 vedtog et enigt folketing at skærpe straffen for brugen af håndholdte enheder under kørslen. Årsagen skal findes i, at trods det at man så en halvering af sigtelser for brug af håndholdte mobiltelefoner fra 2015-2017, er risikoen for at ende i en ulykke 12 gange større når man sidder og SMS’er eller er uopmærksom på anden vis.

Derfor har regeringen ikke blot valgt at øge straffen fra tidligere, hvor brug af håndholdte mobiltelefoner blev straffet med en bøde på 1.500,- dkk, til nu også at dække over brugen af alle elektroniske håndholdte enheder såsom GPS, tablets, smartwatch m.m. Og ud over en bøde på 1.500,- dkk følger nu også et klip i kørekortet. Se reglerne for klip i kørekortet her.

 

Planen er, at skærpelsen vil træde i kraft i løbet at foråret 2019.

Filmen illustrere vigtigheden af ikke at lade sig distrahere når man kører bil!